Hundens udstyr

Hundens udstyr

Hvor meget eller hvor lidt udstyr din hund behøver, er naturligvis helt op til dig. Dog er det vigtigt at en grand danois har et blødt underlag at ligge på. På grund af den vægt som hunden ender med at få, er det på ingen måde godt for den, blot at ligge på et hårdt gulv. Det er særdeles hårdt for deres knogler og du vil opleve at hunden kan få skrabet sine albuer unødigt. Når det så er sagt, så vælger du jo selv om din hund skal have en aflagt madras eller en dyr designer hundeseng. Hunden – ja, den er ligeglad. Vænner du hunden til at den må komme i sofaen så skal du være klar over, at den 10-12 kg. tunge 8-ugers hvalp der flytter ind hos dig, inden længe er en stor bøvlet teenager der har alt for lange ben som den slet ikke kan styre. Den vil måske også øve sig i hop og leg i sofaen – også når der er gæster. Så gør op med dig selv allerede inden hvalpen flytter ind, om du ønsker at hunden må komme i sofaen – eller om den bare skal have sin helt egen sofa. Det samme gælder i øvrigt i sengen. Det er en god ide med flere forskellige sovepladser. En Grand Danois kan nemlig godt lide at flytte sove – eller hvileplads mange gange om dagen. Og hvis den samtidig kan være i nærheden af dig, ja så er den glad og tilfreds. Løse tæpper er en god ide, de kan hurtigt bredes ud over en madras, en sofa eller hvor du nu ønsker at hunden skal have sin plads. Det er også altid en god ide at hunden har sit eget tæppe med, hvis du har den med i byen, så er den ikke til gene for andre og den ved hvor den må være – hvis du vel at mærke har vænnet den til det fra hvalp. Hunden skal altid have adgang til frisk vand og vandskålen bliver tømt mange gange om dagen. Det er en god ide at hunden har sit eget sted hvor den kan spise og drikke i fred og ro.

1

Grand danois og børn

Read more
4

Hundens udstyr

Read more
2

Fodring

Read more
pig

Økonomi

Read more
services-walking

Opdragelse og træning

Read more
3

Socialisering

Read more