Hvalpe

 Vi har hvalpe til salg.

B kuldet:

Hvalpene er født d. 10/1 2018, der kom 2 tæver og 5 hanner. Se mere under menupunktet B-kuldet.

7 dage 1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vigtig viden inden du bestemmer dig for at købe en hvalp:

 Når du vælger at tage kontakt til os, så er ganske sikkert fordi at du har forelsket dig i racen Grand Danois. Det er også en helt fantastisk hund som ingen sammenligning tåler. Du køber ikke bare en hvalp eller en hund, men en partner in crime, en skødehund, en sofaflyder, en lækkermund, en soulmate eller en tiggeprins; en ven der vil følge dig i tykt og tyndt og hvis største lykke er, at være sammen med dig.

Vi stiller ikke urimelige krav til dig som hvalpekøber, men der er meget du skal overveje, før du køber en hvalp. Især hvis det er din første Grand Danois. Hvis du er interesseret i en hvalp fra os, er du velkommen til at kontakte os. Du kan ringe eller sende os en mail. Vores kontaktoplysninger findes her på siden. Vi vil gerne have at du fortæller lidt om dig selv; er du alene eller har du familie? Hvad kan du tilbyde en hvalp og hvilken type hund er du på udkig efter? Vi vil gerne vide hvorfor dit valg er faldet på denne race og om du har gjort dig nogen tidligere erfaringer med racen. Vi vil spørge ind til din job- og familiesituation, din bolig, bor du i byen eller på landet, hvilke planer har du for fremtiden og hvordan har du har tænkt dig at løse alene-hjemme situationen?

Vi vil gerne have at du besøger os inden du – og vi – bestemmer os for, om en hvalp fra vores opdræt er hvalpen der matcher dig og din familie. Besøg gerne flere forskellige opdrættere og dan dig dit eget indtryk af den måde som de forskellige opdrættere vælger at holde, og avle, hunde på. Sæt dig også godt ind i, hvad det at holde grand danois indebærer. Du kan finde megen nyttig viden her på siden eller på Grand Danois klubbens hjemmeside.

Et besøg hos os er vigtigt, fordi begge parter, ved dette møde, hurtigt finder ud af, om alt føles rigtigt. Det betyder meget for os, at vores hunde bliver matchet til de rigtige familier, men det betyder endnu mere for hvalpen. Når du kommer på besøg hos os, vil du kunne møde vores hunde og måske er du også heldig at se hvalpe. Måske har du forinden lavet en liste af spørgsmål, som du ønsker besvaret. Efter dette besøg skal du endnu engang overveje grundigt, om du stadig synes at en Grand Danois stadig vil passe ind i dit hjem, i dit liv og sammen med din familie. Herefter kan vi aftale, om der vil være mulighed for, at en af vores hvalpe flytter ind hjemme hos dig.

At købe en hund er ikke en hurtig beslutning, men en beslutning der skal være godt gennemtænkt. Har du tid og mulighed for at tage dig af en hund, med alt hvad det indebærer, i omkring 10 år? Og har du tænkt over både fordele men også begrænsninger ved racen? Den lille skønne hvalp fylder ikke meget men de vokser med eksplosiv fart og pludselig fylder de ikke et hjørne af sofaen, men HELE sofaen.

Hvorfor købe en hvalp med stamtavle:

Når du vælger at købe en grand danois med stamtavle, så ved du samtidig 100 % hvilke linjer der ligger bag din hund. Der vil være optegnelser der viser hvor gamle hundens forfædre blev, deres sundhedsstatus og deres udstillingsresultater. Samtidig er du med til at sikre at vores Grand Danois også fremadrettet forbliver sund, da DKK opdrættere er med til at avle racetypiske Grand Danois efter den gældende FCI standard. Vi giver naturligvis også hjælp og vejledning i hele hundens levetid.

Det er som sådan ikke stamtavlen du betaler for, men det arbejde der ligger bag. Køb af forældredyr, mange timers træning, udstillingsgebyrer, udstyr, korrekt fodring, vaccinationer samt generelt sundhedtjek hos dyrlæge, HD og AD fotografering, eventuel hjertescanning samt andre tests – alt dette bidrager til at sikre, at du som køber ender med en skøn, og forhåbentlig sund og racetypisk Grand Danois hvalp. Vær også klar over, at vores hunde alle er nøje udvalgte hunde der kun indgår i avlen, såfremt vi mener, at de hver især har noget særligt at kunne bidrage med.

Der verserer ofte debatter på diverse sociale medier omkring lige netop dette emne – og mange potentielle hvalpekøbere udtaler, at de ikke skal bruge stamtavlen til noget. Det er også forståeligt nok, hvis man ikke ønsker at udstille hunden, men man er nødt til at forstå, at var det ikke for stamtavlen, så var der ingen Grand Danois. Uden en stamtavle kan ingen med sikkerhed vide, hvilke linjer og racer der ligger bag den hund man køber. I princippet må man derfor antage, at hunden ikke er en Grand Danois men en hund der ligner en Grand Danois.