Hunde

Den voksne hund:

Den voksne Grand Danois er venlig, kærlig og hengiven overfor sin egen og den nærmeste familie samt venner. Overfor fremmede må du forvente, at den kan være tilbageholdende. Race standarden foreskriver en selvsikker og ubekymret familie- og selskabshund, der er let at føre, med høj pirrings tærskel og uden aggressiv opførsel. Den er, på trods af sin størrelse, en hund der er nem at holde som stue- og selskabshund. Og når den er vokset til og har lært præcis hvor lange dens ben er, forstår den efterhånden også at beherske sine bevægelser. Den kræver god kontakt med sine mennesker, men er meget hengiven og trofast når den får opfyldt sit kontaktbehov.

Vores hunde:

Tæver:

Star / Horsebjerg not unexpected. Star er født d. 4/3 2015 og kommer fra Kennel Horsebjerg. Hun bor hos Karen og Søren. Star er en meget glad og imødekommende hund. Hun er fjollet og meget nem at blive gode venner med. Star er vant til at blive udstillet og klarer sig med fine resultater. I 2019 blev Star DKK champion.

Star og Søren (2)

Ringo Star Athene / Bailey. Skøn tæve fra vores A-kuld født i 2017. Bailey bor hos Maggie og Christina. Hun udstilles som regel af Christina, der er en rigtig dygtig juniorhandler, men som også deltager i nationale og internationale udstillinger i samme grupper som voksne. Vi forventer hvalpe efter Bailey i februar 2020.

Ringo Star Afrodite / Afrodite.

Endnu en skøn tæve fra vores A-kuld født i 2017. Afrodite bor hos hendes mor Star, sammen med Karen og Søren.

Hanhunde:

Atlas / Horsebjerg I’m a legend in the ring. Atlas er født i 2016 og kommer fra kennel Horsebjerg. Atlas er et stort legebarn, han er fjollet og vil meget gerne lege med både børn, voksne og er meget venlig imod andre hunde. Atlas har været udstillet meget og har allerede nu opnået meget flotte resultater. Han er DKK champion.

Atlas udstilling 24.09.17

Ønsker du at vide mere om linjerne bag vores hunde kan dette ses på hundeweb eller vi kan fortælle dig om det og fremviser også gerne hundenes stamtavler.